Plon.JPG

Turkajak

Turkajak er en del af Motionsafdelingen i Silkeborg Kajakklub, hvor bredde-medlemmer kan dele kajaksportens mange muligheder.

I Silkeborg Kajakklub har vi turkajakker i forskellige størrelser og udformninger: 1'er, 2'er og 4'er-kajakker. De kan frit benyttes efter først til mølle-princippet af medlemmer, som har gennemført klubbens turkajak-kursus og fået IPP2 (tidligere EPP2) turkajakbevis. Klubbens kajakinstruktører kan godkende nye medlemmer til at ro i klubbens turkajakker.

Har du som nyt medlem en uddannelse i turkajak fra anden klub, skal du frigives af vores instruktør.

På Gudenåen og søerne ved Silkeborg kan vi næsten altid finde roligt vand, og vi ror året rundt. Det er kun isen som kan stoppe os, og det er sjældent at åen fryser til. 

Der ros på mange niveauer, nogle ror rigtig lange ture, andre kortere. Der er god mulighed for at møde andre mennesker og tage del i fællesskabet og de mange oplevelser, man får på vandet.

Fællesroning

I Silkeborg Kajakklub er der i sæsonen flere tilbud om ugentlig fællesroning. Disse ture er beregnet for alle, og vi vil meget gerne se nye ansigter.

Mangler du et rofællesskab, så er løsningen her. Her kan du få socialt hygge og rokammerater. Alle kan være med, så støv vesten af, fat pagajen og ro med. Der aftales fra gang til gang, hvor turen går hen og af ca. et par timers varighed.

Klubture

Ud over fællesroning arrangerer turudvalget en række ture hvert år. Nogle er bedst egnede for havkajak, men de fleste er også velegnede for turkajakker. Se mere her.