Velkommen til Silkeborg Kajakklub, een af Danmarks største kano- & kajakklubber. For de fleste kano- & kajakroere kendt som een af de klubber man passerer når man deltager i "Tour de Gudenå".
For de, der ikke er kano- & kajakroere, forbindes Silkeborg som en by i Jylland med Silkeborgsøerne, Hjejlen og Himmelbjerget, og stedet hvor Gudenåen flyder igennem. Er man til det mere kulturelle, forbindes Silkeborg med Museum Silkeborg, Museum Jorn, KunstCentret Silkeborg Bad osv.
Klubben blev stiftet den 4. juni 1940 af bl.a. billed- og multikunstneren Jørgen Nash, bror til den nok så berømte Asger Jorn. Jørgen Nash har fremstillet dette litografi i forbindelse med Maraton-DM i 1999.
Det er stadigvæk muligt at købe et eksemplar.
Billedet er fra klubbens første standerhejsning i foråret 1941.
Det klubhus blev naturligvis opført af klubbens første pionerer, som lagde en masse arbejdstimer og entusiasme i opførelsen af det man regnede med var de fysiske rammer for en kajakklub i al fremtid. Ved siden af byggeriet fandt medlemmerne også tid til at forsyne frihedskæmpere (der var gået "under jorden" et sted i Silkeborgskovene) med diverse livsfornødenheder, bragt i kajak.
Efter krigen koncentrerede medlemmerne sig om at ro, og snart var flere kaproere fra Silkeborg med på landsholdet.
De første 30 år i klubbens historie var meget intense, idet klubstue, omklædnings- og båderum var samlet under det samme tag, i et hus, der ikke længere eksisterer. Bemærk, der var ikke noget baderum.
Silkeborg Kajakklub blev kendt som en klub der satsede på kaproning - og det med ca. 40 aktive medlemmer (til tider omkring 50, men oftest under 40).
I begyndelsen af 70'erne, på et tidspunkt hvor velstand kom til landet, besluttede medlemmerne, at de fremover ville have mulighed for at komme i bad efter overstået træning - og en lille (kun med koldt vand) fællesbruser blev installeret bagerst i klubhuset.
I 1972 blev kajakklubbens nabo, Silkeborg Dameroklub, lagt sammen med Silkeborg Roklub, og Dameroklubbens bygninger blev overdraget kajakklubben. Dameroklubbens hovedbygning blev indrettet med 2 omklædningsrum, 2 bad, 1 køkken og en stor opholdsstue med udsigt til åen. Dameroklubbens gamle gæstehus blev omdannet til vægttræningsrum, og kajakklubbens oprindelige bygning blev nu indrettet 100 % til opbevaring af kajakker.
Således så klubben ud fra først i halvfjerdserne og indtil vinteren 1989/1990. Det er den oprindelige kajakklub til venstre, dameroklubbens gamle gæstehus i midten og selve dameroklubbens klubhus til højre (bag de 2 motorbåde).
Også disse bygninger er i mellemtiden blevet fjernet.
Nye klubledere i midten af 80'erne var lig med nye ideer, og pludselig begyndte medlemstallet at vokse voldsomt, og vi var pludselig 200 medlemmer. Der var nu 2 muligheder: enten skulle man renovere og udvide eller rive ned og bygge noget helt nyt. Løsningen blev sidstnævnte i forbindelse med et magebytte af grund med kommunen.
I vinteren 1989-1990 blev de fleste af de nuværende klubbygninger opført, for en stor dels vedkommende som ulønnet, frivilligt arbejde fra klubmedlemmernes side. Dette gjorde byggeriet rimeligt overkommeligt, rent økonomisk. Således så klubben ud fra vinteren 1989/1990 til vinteren 1998/1999.
Bådhaller til venstre, værksted bag den hvide port, bad og omklædning og ude til højre selve klubstuen med meget højt til loftet. Der var nu plads til i alt 150 kajakker.
I efteråret 1998 blev klubbens faciliteter udvidet med yderligere et par nye bådehaller og husly for andet materiel. Der er nu plads til 5 firerkajakk / firerkanoer, 45 toerkajakker / toerkanoer og 175 enerkajakker / enerkanoer. Udbygningsmuligheder på den eksisterende grund, skulle dermed være (næsten) umulig.
Klubben har i dag ca. 650 aktive og ca. 50 passive medlemmer.
Sådan tager klubben sig ud i dag.
Bådhaller midt i billedet og til venstre i billedet. Resten af klubben ovre til højre.I klubben dyrkes både kajakroning og kanoroning på konkurrenceniveau.
Over hele Europa forbindes Silkeborg Kajakklub med kaproning via navne som Svenning Jørgensen, Jens Chr. Sørensen, Hans Jørgen Pape, Flemming Brix, Merete Sørensen, Hanne Selmer, Peter Nyegaard, Finn Pape, Jeanette Sørensen, Majbrit Sørensen m.fl..
Mange navne vil følge i kølvandet på ovennævnte kyrofæer.
Indtil 1994 kom samtlige kendte danske kanoroere fra Furesø-området. I 1994 besluttede Dansk Kano og Kajak Forbund at der skulle satses for at udbrede kanosporten til klubben uden for Furesøområdet. På dette tidspunkt befandt der sig en ex-jugolavisk kanoroer i en flygtningelejr ikke ret langt fra Silkeborg. Isac Gasi, som han hed, havde været på det jugoslaviske landshold og deltaget ved VM. Han blev spurgt om han havde lyst til at hjælpe med opstart af kanosporten i Silkeborg. Det havde han heldigvis. Snart kunne Silkeborg sende de første deltagere til stævner i kano, og i løbet af forbavsende kort tid var kanoroerne fra Silkeborg ikke længere "i den tunge ende af resultatlisterne". Isac har siden forladt klubben. Men de der var begyndt på kanoroningen holdt ved - og har været i stand til at opbygge en velfungerende kanoafdeling.
Et resultat er, at kanoroerne allerede har vundet adskillige danske mesterskaber i yngste-, ungdoms- og juniorklasserne, og også har været repræsenteret på landshold, bl.a. med medaljehøst ved Nordiske Mesterskaber, og i september 2001 deltog Lasse Foged som eneste danske kanoroer ved Juniorverdensmesterskaberne i Brasilien.
Som noget nyt er også indført dragebådsroning og kajak-polo-roning. Dragebådsroningen dyrkes i samarbejde med Silkeborg Roklub, og klubberne står hver år bag arrangementet "Silkeborg Dragebådsregatta" med op til 50 deltagende mandskaber. Fra og med år 2000 dyrkes også kajak-polo i Silkeborg. 2001 vandt klubbens juniorhold sølv ved Danmarksmesterskaberne og 2001 var også året hvor en af klubbens seniorspillere blev udtaget til landsholdet der deltog i Europamesterskaberne i Polen.
Fra den 1. februar 2003 har klubben ansat en lønnet træner, idet klubben har indgået kontrakt med Dansk Kano og Kajak Forbund om oprettelsen af et kraftcenter. Økonomisk betyder det, at Dansk Kano og Kajak Forbund betaler 1/3 af lønnen, Silkeborg Kommune betaler 1/3 af lønnen via en initiativfond, og SK betaler selv den sidste tredjedel. Den ansatte træner er Finn Pape, som efterfølgende er gået i gang med en uddannelse som diplomtræner.
