Praktisk information

Holdledermøde

Holdledermøde afholdes onsdag den 2. september kl. 20.00 og foregår online via Google Meet. Link til mødet udsendes til holdlederne.

WhatsApp

Der oprettes en WhatsApp-gruppe til kommunikation fra dommere og officials til holdledere, som kan anvendes under konkurrencen.

Stævneledelse

  • Rene Pagh – DKF
  • Anne Fjeldvig – DKF
  • Louise Jørgensen – DKF
  • Jes Koue Hansen – Silkeborg Kajakklub

Efteratilmeldinger og rettelser

Ændringer og rettelser sendes til tilmelding@silkeborg-kajakklub.dk eller foretages senest under holdledermødet.

Eftertilmeldinger tillades senest på holdledermødet – kun i oprettede løb og hvis der er plads. Der modtages ikke eftertilmeldinger herefter.

Mandskabsbåde skal være fuldtallige ved holdledermødet, ellers afmeldes de automatisk.

Afmelding af hold er endelig, og samme hold kan ikke tilmeldes igen.

Hvis der efter rettelser kun er 9 både i et indledende heat, udgår heat/semifinale, og alle går direkte i A-finale. Løb med kun én båd udgår. Kano-, K4/C4- og Para-løb for herrer/damer gennemføres dog, selv med én deltager.

For stafetter kan navne ændres indtil 1 time før første løb (formiddag/eftermiddag).

Sammensætning af mandskabsbåde i semifinaler/finaler kan ændres ved sygdom eller skade. Reserveroere skal være tilmeldt på forhånd.

Udeblivelse uden gyldig grund kan medføre diskvalifikation resten af stævnet. Afmelding fra semifinaler/finaler accepteres kun ved gyldig grund.

Sygemelding gælder resten af dagens løb, inkl. mandskabsbåde.

Bådopbevaring og trailerparkering

Kanoer og kajakker skal opbevares på den vestlige bådopbevaringsplads, hvor der er opstillede stativer.

Ved ankomst skal trailere tømmes. Det er tilladt at holde langs vejen under aflæsning. Derefter køres trailere til Langelinie 27.

Trailere må ikke blive i stævneområdet.

Præmieoverrækkelse

Præmieoverrækkelser sker umiddelbart efter hver finale. Roere skal gå til præmieteltet ved siden af dommertårnet lige efter løbet.

Klubtelte

Klubtelte kan opstilles langs vejen til stævnepladsen.

Bestilling sendes til tilmelding@silkeborg-kajakklub.dk senest fredag den 20. august.

  • 3 x 6 m: 2.000 kr.
  • 6 x 6 m: 4.000 kr.
  • 9 x 6 m: 4.500 kr.

Mulighed for leje af borde/bænke (175 kr./sæt).

Parkering

Parkering er mulig ved Svømmecenter Nordvest og langs vejene i området. Vis hensyn til beboere og indkørsler.

Overnatning på campingplads

Overnatning er muligt med telt eller campingvogn på græsarealet ved Nordre Fælleshus, ca. 350 meter fra stævnepladsen (Nylandsvej 22).

Pladsen åbner torsdag den 3. september kl. 12. Opsætning før dette tidspunkt er ikke tilladt. Desuden er det heller ikke er tilladt at overnatte i området omkring Søsportens Hus. 

Eltilslutning koster 200 kr. pr. tilkobling og bestilles ved at sende en mail til tilmelding@silkeborg-kajakklub.dk senest fredag den 20. august. El må kun bruges til lys, opladning af mobil og computer.

Køleskabe, elkedler og kaffemaskiner er ikke tilladt. Kabler skal være vandtæt beskyttet.

Der skal være mindst 3 meter mellem enheder. Opstilling må kun ske i:

  • Telte: grønne områder
  • Campingvogne: blå områder

Ved ankomst anvises plads til eventuel eltilslutning.

Parkering er ikke tilladt på græsarealet. Brug Svømmecenter Nordvest, Nylandsvej 80.

Bad, omklædning og toiletter findes i hallen ved campingområdet og er frit tilgængelige.