Standerhejsning og første handicap-roning

8. maj 2025 22:30 , af Christian Farstad
I går aftes summede klubben af liv, grin og god stemning, da årets første handicap-roning blev skudt i gang – efterfulgt af standerhejsning og grill pølser til alle.

Formand Søren Slott bød velkommen til sæson nr. 86 og sendte en stor tak til alle de frivillige, der hver dag lægger et kæmpe arbejde i klubbens mange afdelinger. 👏

Med dejligt vejr, flot fremmøde og deltagelse fra både unge, voksne og seniorer blev det en aften, der mindede os alle om, hvorfor det er noget helt særligt at være en del af Silkeborg Kajakklub☀️

Vi glæder os til en fantastisk sæson på vandet😃