Invitation til Langsø Sprint 2025

29. juli 2025 13:25 , af Lars Damgaard

Silkeborg Kajakklub inviterer til Langsø Sprint 2025, som løber af stablen 16.-17. august på Silkeborg Langsø.

Efter nogle års pause, hvor vi har haft fornøjelsen af at være værter for både EM, NM og DM, er vi nu klar med en opdateret og fornyet udgave af vores lokale stævne – og med et nyt navn. Det, der tidligere hed Silkeborg Regatta, er nu blevet til Langsø Sprint.

Vi har også opdateret løbsprogrammet:

  • Masters-klasserne er nu en del af stævnet med løb på 200 og 5000 meter. Disse løb afvikles søndag

  • I U12-klassen har vi lagt mere vægt på leg, så stævnet bliver et trygt og sjovt sted at tage de første skridt mod større mesterskaber.

Og som noget helt særligt i år krydser PostNord Danmark Rundt stævnepladsen lørdag ca. kl. 14.50 – så der bliver mulighed for at opleve både topkajak og topcykling på én og samme dag.

Husk tilmeldingsfristen: Torsdag den 7. august.

Tilmeldingen sendes til tilmelding@silkeborg-kajakklub.dk
Mere info:
https://www.silkeborg-kajakklub.dk/langsoe-sprint-2025

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en spændende weekend.