Finn Pape vinder HÆK-prisen

4. februar 2026 22:55 , af Christian Farstad
Ved Silkeborg Kommunes Idrætsprisfest vand Finn Pape HÆK-prisen 
I mere end fire årtier har han været en helt central del af kajaksporten i Silkeborg - og i Danmark. Som træner, udvikler og ildsjæl han har været med til at opbygge det talent- og elitemiljø, som Silkeborg Kajakklub i dag er kendt og stolt af. Et miljø, hvor der er plads til både verdensklasseatleter, nybegyndere og alt derimellem - og hvor mennesker altid har været lige så vigtige som resultater.

Han har stået bag generationer af roere, skabt trygge rammer, kørt trailere land og rige rundt, arrangeret samlinger og træningslejre - og altid mødt op med et smil, en historie og tid til den enkelte.

HÆK-prisen gives til dem, der arbejder i kulissen for andres succes. Og hvis nogen fortjener netop den pris, så er det netop Finn.

Finn, tak for dit enorme engagement, din vedholdenhed og dit menneskesyn.

Endnu engang stort tillykke, Finn

Hilsen alle os i Silkeborg Kajakklub

Foto John Mortensen

På billederne ses borgmester Helle Gade samt formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Thomas Tonsberg Schlie, overrække HÆK-prisen.