Danmarksmesterskaberne kommer til Silkeborg

30. august 2026 23:47 , af Lars Damgaard
Har du aldrig set kano- og kajaksprint på tæt hold? Så er det nu, du skal kigge forbi! 👀
 
Fra 4.-6. september bliver Silkeborg Langsø forvandlet til en stor sportsarena, når nogle af Danmarks bedste kano- og kajakroere kæmper om DM-medaljerne - lige ud for Søsportens Hus.
Det bliver en weekend med fart på vandet, spænding, festlig stemning og masser af oplevelser for hele familien. Og du behøver bestemt ikke være kajakentusiast for at komme forbi 😉
 
🏆 FREDAG
Mesterskaberne skydes i gang fredag morgen, og der er løb hele dagen og helt ind om aftenen. Kom forbi, snup en kaffe, en pølse eller noget andet godt fra salgsvognene - og oplev stemningen ved søen.
 
🔥 LØRDAG
Fra middag begynder de store finaler, hvor medaljerne skal fordeles. Flere af finalerne bliver sendt på TV, når SportLive transmitterer blandt andet 1000 m- og 200 m-finalerne.
 
🎉 SØNDAG – VI SKRUER EKSTRA OP!
Søndag markerer vi noget helt særligt.
Der er nemlig kun ÉT ÅR til, at Silkeborg igen bliver centrum for international kano- og kajaksport, når vi i 2027 er værter for VERDENSMESTERSKABERNE i kano- og kajakmaraton 🌍🏆
I frokostpausen går borgmester Helle Gade og Ruud Heijselaar, formand for ICF Marathon, på scenen. Sammen starter vi den officielle nedtælling til VM 2027 - og det bliver selvfølgelig efterfulgt af et festfyrværkeri! 🎆
 
Og så slutter vi hele DM-weekenden af med 500 m-finalerne.
 
🛶 ER KAJAK NOGET FOR DIG?
Søndag kan du også komme forbi vores stand og høre mere om kajak. Måske har du altid tænkt, at det kunne være sjovt at prøve? Kom forbi, stil alle de spørgsmål, du har - og find ud af, om kajak kunne være noget for dig.
 
👧🧒 SKATTEJAGT FOR DE MINDSTE
De yngste gæster kan gå på skattejagt rundt på stævnepladsen hele weekenden. Find alle posterne, aflevér det udfyldte skattekort - og hent en præmie i salgsvognen 🎁
 
📍 Silkeborg Langsø - ved Søsportens Hus
📅 4.-6. september
🎟️ Det er gratis at kigge forbi!
 
Så tag familien, vennerne eller naboen under armen og kom ned til søen.
 
Der er fart på vandet – og plads til alle på land. ❤️
Vi glæder os til at se hele Silkeborg til DM! 🇩🇰