Vi rydder op og gør plads til nyere kajakkker.
Kom og gør en god handel, når klubben afholder auktion over vores godt brugte tur- og havkajakker.
Sted: Søsportens Hus, Sølystvej 111
Hvornår: lørdag den 24. oktober 2026
Der vil også være mulighed for at opstille en bod og sælge privat kajakudstyr til andre medlemmer.
Arrangementet foregår primært udendørs, så husk påklædning efter vejret. Hvis det bliver køligt, kan du varme dig med en kop kaffe og hyggeligt samvær i Søsportens Hus.
Måske mangler du en ekstra kajak til sommerhuset, en reservekajak til familien eller blot en god og prisvenlig kajak til næste sæson. Her er chancen for at gøre et godt køb.
Vigtigt: Kajakkerne sælges som beset. Det er købers ansvar at vurdere kajakkernes stand, og der ydes ingen garanti eller fortrydelsesret.
Når du køber en kajak på auktionen, støtter du samtidig klubben. Overskuddet fra salget går til indkøb af brugte kajakker, som kommer alle klubbens medlemmer til glæde.
Vi glæder os til en hyggelig formiddag med gode handler, kajaksnak og kaffe på kanden.
"Gør et fund, støt klubben og måske find din næste kajak til sommerhuset."
Rene Pagh og Susanne Strandby